
Gratis dansk: sådan starter du
Danskuddannelse: Gratis dansk de første 5 år i Danmark.
Lær dansk gratis de første 5 år i Danmark
På Danskuddannelsen lærer du dansk, som du kan bruge i din hverdag. Når du snakker med dine kollegaer, afleverer dine børn i børnehaven, er til møde på Jobcentret eller køber ind i supermarkedet.
Du lærer:
- at tale, læse og skrive dansk
- om dansk kultur og samfund
- om det danske arbejdsmarked, jobsøgning og arbejdsmarkedskultur
- om dansk foreningsliv, demokrati og traditioner
Sådan starter du
Bor du i Vejle Kommune, kan du ansøge online, ved at ringe eller ved at møde op:
-
Ansøg online:
Klik her for at komme til vores online formular (kræver MitID).
-
Ansøg ved at ringe:
Ring til:
Anja Thomsen, JOBVejle
Telefonnummer: 21 66 79 97
-
Ansøg ved at møde op på JOBVejle:
Kom ned i receptionen på JOBVejle, Havneparken 16
Når du har ansøgt, undersøger Jobcentret, om du har ret til gratis Danskuddannelse og giver dig svar. Du har ret til gratis danskundervisning på Danskuddannelsen i 5 år, efter du er ankommet til Danmark. Nogle kursister skal betale et depositum på 2.000 kr. for at starte på Danskuddannelsen.
Bor du ikke i Vejle Kommune?
Du kan godt lære dansk på Sprogcenter Vejle, selvom du bor i en anden kommune. Du skal kontakte Jobcentret i din kommune og fortælle, at du gerne vil tage din Danskuddannelse på Sprogcenter Vejle.
Få mere information:
Depositum
Du skal ikke betale depositum, før du har været til samtale med en visitator.
Betal depositum på 2.000 kr. via:
- MobilePay: 892088
Husk: Skriv din fødselsdato/kursistnummer og dit navn i kommentarfeltet. - Betal med betalingskort her.
Kontakt os, hvis du har problemer med at betale dit depositum, så hjælper vi dig: 76 81 38 00






















