Information om Chromebooks

Du har mulighed for at skrive på sprogcentrets Chromebook til din skriftlige prøve.

Du kan ønske at skrive på Chromebook i stedet for kuglepen til skriftlig fremstilling, når du tilmelder dig Prøve i Dansk. Vi har kun et begrænset antal Chromebooks til rådighed til selvstuderende, derfor kan vi ikke garantere, at du kan få en Chromebook til prøven.

Her får du vigtig information om vores Chromebooks. Det er vigtigt, at du læser det, inden du ønsker at skrive på Chromebook til prøven. 

Basale IT-færdigheder:

Du skal have basale IT-færdigheder for at skrive på sprogcentrets Chromebooks til din prøve. Det betyder, at du kan bruge Google Docs eller Word 2016 og ved, hvordan du gemmer og printer dokumenter fra en computer. Du kan ikke få hjælp til at bruge computerens programmer eller hjælpemidler på dagen for din prøve.

Om Chromebooks til prøven:

  • Der er ikke Internetadgang.
  • Der er stavekontrol. 
  • Der er ikke ordbog. Du skal selv have en ordbog med. Det kan være en fremmedsprog/dansk-, dansk/fremmedsprog- eller dansk/dansk-ordbog. Der må ikke være hele sætninger eller en parlør i ordbøgerne.
  • Du må kun bruge computeren til den sidste del af prøven (Skriftlig Fremstilling). Du skal have blyant/kuglepen med til læseopgaverne.
  • Vi stiller computeren frem til dig i pausen inden den skriftlige del. Du skal ikke selv logge ind. Vi hjælper dig med at tænde computeren og åbne det dokument, du skal skrive din opgave i.
  • Du skal skrive dine to opgaver i en skabelon på computeren.
  • Du får et usb-stik til prøven, som din opgave ligger på. Din Chromebook gemmer automatisk opgaven løbende.
  • Når du vil printe din opgave, skal du række hånden op. Så vil vi hjælpe dig.
  • Du skal aflevere din opgave udprintet.
  • Du skal aflevere usb-stikket sammen med opgaven. Du må heller ikke tage dine kladder med hjem.
  • Hvis der er tekniske problemer med computeren, vil vi give dig en ny. I sjældne tilfælde kan du blive bedt om at skrive din opgave i hånden. Sprogcentret kan ikke garantere, at vi kan løse alle tekniske problemer, der opstår under prøven.

Hvis du har spørgsmål til lån af computer til din Prøve i Dansk, er du velkommen til at kontakte IT-ansvarlig, Hasan Sahin.