Dansk Online
Få din gratis Danskuddannelse online - hvor og hvornår det passer dig.
Dansk Online giver dig mulighed for at lære dansk, selvom du ikke kan deltage i skemalagt undervisning. Undervisningen tilrettelægges individuelt og du er i kontakt med din underviser hver uge.
På Dansk Online får du en skriftlig opgave hver uge. Din underviser retter den og giver dig feedback.
Du vil primært få skriftlige opgaver og skriftlig feedback, men du har også mulighed for at booke et online møde med din underviser på Google Meet.
Undervisningen foregår online via vores undervisningsplatform, Edulife og Google Drev. Du kan derfor lære dansk hvor og hvornår det passer dig.
Dansk Online er for dig, der:
- går på DU2 eller DU3
- ikke har mulighed for at gå på dag-, aften- eller lørdagshold
- har nemt ved at bruge computer og lære nye online platforme at kende
- kan arbejde selvstændigt ca. 4-6 timer om ugen
Studiecenter: lær mere dansk
Som kursist på Online Dansk har du mulighed for at komme i vores Studiecenter på Sprogcenter Vejle, så ofte du vil.
I Studiecentret er der altid en lærer, som kan hjælpe dig med dine opgaver. Du har også mulighed for at møde andre kursister og træne at tale dansk sammen med dem.
Studiecentrets åbningstider:
mandag - torsdag kl. 8.00 - 11.15
og onsdag aften kl. 17.00 - 19.30
Studiecentret finder du i lokale D18 på Damhaven 13A.
Tilmeld dig
Er du interesseret i at vide mere om Dansk Online eller tilmelde dig, så kontakt én af vores visitatorer.