Så­dan star­ter du

Vil du lære dansk?

Du skal kontakte dit lokale Jobcenter for at starte på Danskuddannelsen.

For at starte på Danskuddannelsen skal du være fyldt 18 år og have fået dit cpr-nummer. Så har du ret til gratis danskundervisning i op til fem år, efter du er ankommet til Danmark. Du fik et brev om din Danskuddannelse i din digitale e-boks, da du flyttede til Danmark.

Tilmeld dig:

Bor du i Vejle Kommune, skal du kontakte Anja Thomsen på Jobcenter Vejle:

Anja Thomsen Administrativ medarbejder Jobcenter Vejle, Havneparken 16
mobil 21 66 79 97

Bor du ikke i Vejle Kommune, kan du finde jobcentrets kontaktoplysninger på din kommunes hjemmeside.

Når du har kontaktet Jobcentret, sender de en henvisning til os. Vi kontakter dig og indkalder dig hurtigst muligt til en samtale.

For information in English - please, visit this page.

Visitationssamtale og opstart

Du skal til en samtale, inden du kan begynde på Danskuddannelsen. Her vil du møde én af vores visitatorer. Til samtalen taler I om din skolebaggrund. Du skal også lave en sprogtest, så du kan blive placeret på det niveau, der passer bedst til dig. Du vil normalt kunne begynde inden for 1-2 uger.

Læs mere om Danskuddannelsen her.

Få mere information:

  • Undervisningstider

    Vores undervisningstilbud er fleksibelt, så du kan vælge imellem dag, aften, lørdag og online.

    Undervisningstider:

    • Dag: 8.00 - 11.15 / 11.45 - 15.00
    • Aften: 17.00 - 19.30
    • Lørdag: 8.45 - 12.30
    • Online: planlægges individuelt

    Om dagen har du undervisning tre dage om ugen. For eksempel én morgen og to eftermiddage, eller én eftermiddag og to morgener. På daghold har du 12 lektioner om ugen på Danskuddannelse 2 og 3, og 13 lektioner om ugen på Danskuddannelse 1.

    Om aftenen har du undervisning to aftener om ugen, mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag. På aftenhold får du 6 lektioner om ugen.

    Vi tilbyder lørdagsundervisning på Danskuddannelse 2 og 3. På lørdagshold får du 4 lektioner om ugen.

    Dansk Online tilrettelægges individuelt. Du skal regne med at bruge ca. 4-6 timer om ugen på danskundervisning.

    Udover den skemalagte undervisning har du mulighed for at komme i vores Studiecenter så ofte, du vil.

  • Depositum

    Danskuddannelsen er gratis, men selvforsørgende kursister skal betale et depositum på 2.000 kr. inden opstart.

    Du skal betale depositum, hvis du:

    • er i Danmark for at studere eller arbejde.
    • er ægtefælle/partner til en person, der er i Danmark for at studere eller arbejde.
    • er familiesammenført med en dansk statsborger efter EU-reglerne.

    Du får automatisk dit depositum tilbage, efter du har bestået din Prøve i Dansk.

    Du får også automatisk dit depositum tilbage, hvis du består en modultest inden for tidsrammen, og ikke ønsker at fortsætte på det næste modul.

    Hvis du stopper på danskuddannelsen uden at bestå en modultest eller Prøve i Dansk, eller du ikke består inden for den maksimale tidsramme, mister du dit depositum. Du vil blive opkrævet et nyt depositum, når du starter på dit næste modul.

    Maksimal tidsramme for Danskuddannelse 1, 2 og 3:

    Modul 1: maks. 6 måneder
    Modul 2: maks. 6 måneder
    Modul 3: maks. 7 måneder
    Modul 4: maks. 8 måneder
    Modul 5: maks. 9 måneder
    Modul 6: maks. 9 måneder

     

    Betal depositum:

    Betal depositum på 2.000 kr. via:

    Du skal ikke betale depositum, før du har talt med en af vores visitatorer.

  • Dansk i arbejdstiden: søg lønkompensation

    Hvis du går til danskundervisning i arbejdstiden, kan du søge løntabsgodtgørelse. Det betyder, at du eller din arbejdsplads kan få kompensation for den arbejdstid, du bruger på at gå i skole.

    Danskuddannelsen og FVU er berettiget til Statens Voksenuddannelsstøtte (SVU).

    Tal med din chef om muligheden for lønkompensation. Vi hjælper med ansøgningen.

    Betingelserne for at få SVU er:

    • Ansøger skal være minimum 20 år.
    • Ansættelse hos nuværende arbejdsgiver i minimum 6 måneder.
    • Ansøger skal have en aftale med sin arbejdsgiver om orlov til uddannelse.
    • Ansøger skal have mindst tre lektioners undervisning i arbejdstiden om ugen.

    Vær opmærksom på, at den enkelte medarbejder kun kan modtage SVU i et begrænset antal uger.

    Sådan ansøger du:

    Du ansøger digitalt via svu.dk. Vælg folkeskole- og gymnasialt niveau, og under uddannelsesinstitution skal du vælge VUC Syd. Du har brug for både dit og din arbejdsgivers MitID for at ansøge.

    Vi anbefaler, at du kontakter os for at lave et telefonmøde, hvor både arbejdsgiver, medarbejder og vores SVU-kontaktperson deltager og udfylder ansøgningen i fællesskab. Det tager maks. 30 min.