“Tal dansk med mig”: da et lille tiltag satte gang i en bevægelse
Det satte gang i en uforudset, smittende bevægelse, da Marianne satte sit hold til at tale dansk uden for sprogskolen. Få kursisternes succeshistorier her.
Da Milens bil gik i stykker, sad han i 10 minutter og tænkte: ”Hvad gør jeg?”
Så tog han mod til sig – og ringede efter vejhjælp.
Det havde han aldrig gjort før. Og han havde sandsynligvis heller ikke gjort det denne gang, hvis ikke hans underviser, Marianne, havde givet ham og hans klassekammerater en særlig opgave: at bruge dansk uden for sprogskolen.
I undervisningen havde Milen hørt sine klassekammerater fortælle om at lykkes med at tale dansk i hverdagen. Og det gav ham mod til selv at gøre det – at ringe op og tale dansk til en vidt fremmed.
Og han fik forklaret situationen, fik angivet det rigtige sted. Og vejhjælpen kom.
”Jeg var så stolt!” fortalte han med et stort smil.
Dansk uden for sprogskolen
Milens historie er én af mange fra Marianne Blædel Karlshøjs hold på Sprogcenter Fredericia. Da hun skulle skrive sin afsluttende opgave på DAV-uddannelsen (underviser i dansk som andetsprog for voksne), lod hun sig inspirere af sin egen underviser, Søren Eskildsen, og hans forskning om language learning in the wild – altså sproglæring, der finder sted i virkelige, autentiske situationer uden for undervisningslokalet.
Derfor satte hun sine kursister på Danskuddannelse 2 modul 4 til at bruge dansk uden for sprogskolen – in the wild.
Men da Marianne første gang præsenterede opgaven for holdet og spurgte, hvor de lærte dansk udover i sprogskolen, var der total stilhed. Ingen på holdet brugte dansk i hverdagen, eller havde forholdt sig til, hvordan de kunne lære dansk uden for undervisningen.
”De VED at de har brug for dansk, og at de skal bruge det på et tidspunkt. Så det var mere sådan en: ’åh, er det nu?’” fortæller Marianne.
Og ja, det var så nu.
Mod smitter
I undervisningen arbejdede kursisterne med livssfærer. De kortlagde hvor i deres liv, der var potentiale for at tale dansk. Opgaven lød derefter at optage en samtale på dansk – og medbringe video- eller lydklippet i undervisningen.
Stille og roligt begyndte kursisterne at tage udfordringen op. Og efterhånden som kursisterne gik ud og talte dansk med deres naboer eller kollegaer, blev undervisningen fyldt med videoer af små og store succeshistorier. Det smittede.
”Det foregik ikke med lærer-kontrol. Jeg lod de positive oplevelser bære det,” fortæller Marianne. ”Det handlede selvfølgelig om at styrke kursisternes sprog. Men også om empowerment, om at styrke deres oplevelser af handlemuligheder i eget liv.”
For Milen havde alternativet været at få en ven til at ringe for sig. Men fordi han var blevet udfordret og opfordret i klassen, gjorde han det selv. På dansk. – Og det lykkedes.
Lille tiltag – stor effekt
Ét af de greb, Marianne introducerede, var en lille, gul badge med teksten: Vil du snakke dansk med mig? Et lille tiltag – men med stor effekt.
”Det overraskede mig, hvor bekymrede kursisterne var for at være til besvær eller sige noget forkert,” siger hun.
”Mange danskere slår velmenende over i engelsk, men det er egentlig et misforstået hensyn. Når kursisterne sætter ord på, at ’jeg er i gang med at lære dansk, vil du hjælpe mig?’ så vil de fleste rigtig gerne. Så sætter man tempoet ned og bliver i dansk.”
Marianne fortæller om en kursist, der skulle tale med sit forsikringsselskab. Først ringede han og lod som om han forstod – men endte med den forkerte forsikring. Bagefter ringede han op og sagde: ”jeg er ved at lære dansk.” Og så talte de sammen i 50 minutter, og alt gik i orden med forsikringen.
”Dén stolthed over, at det lykkes – den er uvurderlig.”
”Man bliver så stolt!”
Og netop stoltheden går igen i kursisternes fortællinger. ”Man bliver så stolt!” er slutningen på hver eneste historie.
For Marianne selv har den største overraskelse været, hvor langt kursisterne faktisk rykkede sig og hvor sårbare, de turde være i processen. Den mindste overraskelse var, at et godt og trygt klassefællesskab er fuldstændig afgørende for, at det kunne ske.
Kursisterne er i dag færdige med deres danskuddannelse, men der er ingen tvivl om, at de fortsætter med at lære dansk. Og at de har fået et fællesskab, der rækker ud over undervisningen.
”Vi er som en familie,” som Milen sagde.
Marianne fortæller, at hun oplevede det, som om projektet for mange af kursisterne blev et vendepunkt i deres liv. At der skete en forandring. Og det viser historierne fra Milen og de andre kursister på holdet:
Af Camilla Søndergaard, kommunikationsansvarlig