Nye kurser i sundhedsdansk

Vi åbner to nye kurser: Sundhedsdansk i plejen for DU2-kursister og FVU-sundhedsdansk. Læs om hvad, hvem og hvornår her.

Vores Sundhedslinje bliver nu udvidet med to nye kurser:

Sundhedsdansk i plejen

Allerede her i september starter vi et ekstra tilbud til kursister på modul 5 eller 6 på Danskuddannelse 2 op. Kurset er for kursister, som drømmer om at arbejde i plejesektoren eller allerede gør det, eller drømmer om at tage en SOSU-uddannelse. Fokus er på det mundtlige sprog, der er brug for i arbejdet på et plejehjem, i hjemmeplejen eller på en institution for voksne med handicap. Det er ikke nødvendigt at have en sundhedsfaglig uddannelse for at deltage i kurset. Kurset er et supplement til Danskuddannelsen, og det er gratis at deltage.

Læs mere om Sundhedsdansk i plejen her.

FVU-sundhedsdansk

FVU-sundhedsdansk starter til oktober. Her skal vi arbejde med tekster og fagord, som man bruger i arbejdet på fx et bosted eller et plejehjem. Vi arbejder med at lære at stave og forstå SOSU-fagord, og at kommunikere korrekt i arbejdet med kollegaer, borgere og patienter. På FVU-sundhedsdansk lærer vi med strategier, der gør dig i stand til at give og læse instrukser og skrive journalnoter – præcis som man gør i sundhedsvæsenet. FVU-sundhedsdansk er en god, sproglig forberedelse til enten at søge ind på SOSU-uddannelsen eller søge direkte i job i plejesektoren. Det er ikke nødvendigt at have en sundhedsfaglig uddannelse for at deltage i kurset. Det er gratis at deltage, og adgangskravene er de samme som til FVU-dansk.

Informationsmøde:

Kom til Informationsmøde d. 23/9 kl. 12.00 på Sprogcenter Vejle - og hør mere om FVU-sundhedsdansk.

Der er mulighed for at blive screenet umiddelbart efter informationsmødet.

Tilmeld dig informationsmødet:

Send en mail til Sofie Andersen: sofi822k@vejle.dk

 

Læs mere om FVU-sundhedsdansk her.