start på hovedindhold

Sundhedsdansk på Sygehus Lillebælt: efter Prøve i Dansk 3

Sproglig opkvalificering for sygeplejersker, der har bestået Prøve i Dansk 3.

Vi har desværre ikke et nyt hold på vej på nuværende tidspunkt. Vi skriver her på siden, når der kommer et nyt hold.

 

Sygehus Lillebælt og Sprogcenter Vejle samarbejder om et forløb i sundhedsdansk for udenlandske sygeplejersker, som kommer fra lande uden for EU.

Sundhedsdansk er et forløb over fem måneder, som leder hen imod en evalueringsansættelse på et af sygehusene i Region Syddanmark. Forløbet er en kombination af sprogundervisning og praktikophold.

Sprogundervisningen fokuserer på fagsprog og kulturforståelse, og foregår på Sygehus Lillebælt i Kolding to dage om ugen. Praktikophold + ansættelse foregår på den afdeling, man bliver tilknyttet.

Kriterier for at blive optaget på Sundhedsdansk

For at komme med på forløbet skal du:

  • Være uddannet sygeplejerske
  • Have relevant erfaring fra dit hjemland
  • Praktisk erfaring fra pleje- eller sundhedssektoren i Danmark, fx fra et plejehjem, hjemmeplejen, handicaptilbud el. lign. er en stor fordel, men ikke et krav.
  • Have et højt sprogligt niveau: du skal enten være i gang med DU3 modul 5 eller have bestået PD3.
    • Hvis din opholdstilladelse udløber inden den 1. Juli 2026 skal du have bestået PD3 med gode karakterer
    • Hvis din opholdstilladelse udløber efter den 1. Juli 2026 skal du have bestået PD3 med 10 i mundtlig, 7 i skriftlig og 7 i mundtlig.
  • Bo i Region Syddanmark (eller have mulighed for at flytte hertil)