29. Nogen eller nogle, køre eller kører, at eller og: fejl og tendenser i modersmålsdansk. 2023

- af Anne-Marie Hatami-Rezania, underviser på Sprogcenter Fredericia

 

De sprogfejl, vi typisk laver, når vi som indfødte danskere selv taler dansk, er som regel ikke de samme, som dem vores kursister med dansk som andetsprog laver.

Kursisterne lærer og træner den korrekte sprogbrug i skolen, så de laver typisk fejl, når de endnu ikke har tilegnet sig de rigtige former eller ord, mens modersmålstalende danskere i højere grad laver fejl, når vi skal skrive noget og ikke kan høre forskel, eller når vi følger dialektale eller nye tendenser, der (endnu) ikke er anerkendt som korrekt dansk.

Vi kan som danskere for eksempel have svært ved at skelne mellem at (foran infinitiv) og og, fordi de i normal tale udtales ens: [ɔ]. Som fx i ”Husk at ringe!” [husg ɔ ræŋ̩], som ofte fejlagtigt bliver til ”Husk og ringe!”, når det skrives eller udtales langsomt.

Vi kan også have problemer med at skelne mellem ordene ad og af, fordi ordene i daglig tale begge udtales [a]. Det problem har kursisterne typisk ikke – til gengæld kan det være svært for dem at forstå hvad ad egentlig betyder, og hvornår vi bruger af og ikke fra eller andre ord og konstruktioner.

Et andet lydsammenfald, der volder modersmåls-talende danskere problemer, er nogle (positivt flertal, mindst to) og nogen (nogen overhovedet), der som regel udtales ens.

En tredje klassisk (og meget omtalt) fejl er det såkaldte nutids-r. Nemlig verber, der i infinitiv ender på -re, hvilket ligesom nutidsformen, -rer udtales: [ɔ], hvorfor vi ikke kan høre forskel på infinitiven køre og nutid kører.

Så er der sin/sit/sine, som man som kursist i dansk som andetsprog møder virkelig mange øvelser med, men som rigtig mange danskere faktisk slet ikke bruger, selv om det defineres som korrekt dansk. Det var tidligere mest et jysk fænomen konsekvent at sige hans og hendes i stedet for sin/sit/sine, men tendensen breder sig langsomt til hele landet.

Endelig er der også det meget omtalte ligge og lægge, som er en fejl eller tendens, man ofte møder hos danske modersmålstalende. Det kan muligvis forklares med en generel tilbøjelighed, især blandt unge, til at hæve udtalen af æ til e, som fx i tænke. 

Muligvis vil lægge helt forsvinde fra sproget på et tidspunkt, for det giver jo sjældent anledning til misforståelser, når det erstatter ligge. Og for vores kursister er det faktisk ret kuriøst, at vi i vores positions-fikserede sprog har et verbum, der betyder ”at placere noget i liggende stilling” ;)