26. Juullisiorluarniarisi - om sprogenes forskellighed. 2022.

  - af Anne-Marie Hatami-Rezania, underviser på Sprogcenter Fredericia

Verdens sprog kan inddeles i familier, alt efter hvordan de sproghistorisk har udviklet sig fra et fælles ophav. Dansk tilhører den største sprogfamilie i verden, nemlig den indoeuropæiske, og er således i familie med så eksotiske sprog som hindi og persisk, men ikke med finsk og grønlandsk. Finsk tilhører den uralske sprogfamilie, og grønlandsk tilhører Aleut-Inuit-Yupik-familien.

Andre sprog som fx kinesisk tilhører den sino-tibetanske sprogfamilie, mens arabisk fx tilhører den afro-asiatiske. I Danmark er vi vant til at lære nærtbeslægtede indoeuropæiske sprog som engelsk og tysk, og det volder os som regel ikke de store problemer.

Man kan også inddele sprog ud fra deres bøjningsprincipper. Her skelner man mellem syntetiske sprog, som har mange kasus eller efterhængte elementer, og analytiske sprog, som har få eller ingen bøjningsmorfemer, og hvor ordenes rækkefølge eller tonegange bestemmer betydningen.

Grønlandsk er et poly-syntetisk sprog og kan rumme en hel sætning i en enkelt ordsammensætning med temaet først: Juullisiorluarniarisi = I må have en god jul. Julli-(jul-) -sior- (fejre-) -luar- (-god-) -niar- (intenderet fremtid) -isi (-I).

Finsk er et agglutinerende syntetisk sprog med mange kasus, hvor ord som possessive pronominer og præpositioner, der i dansk er enkeltord, i stedet findes som bøjningsformer: Joulupukki puhuu poroilleen = Julemanden taler til sine rensdyr, poroilleen: poro-(rensdyr)-i-(flertal)-lle-(til-)-en (sine).

Dansk er et flekterende sprog, hvor ordenes forhold til hinanden fortrinsvis udtrykkes ved rækkefølge og bøjningselementer, mens thailandsk er et isolerende analytisk sprog, hvor ordene er ”nøgne”, og deres betydning og indbyrdes forhold bestemmes alene af rækkefølge og kontekst. เรากินเป็ด ”Reā kin pĕd”= ”Vi spise and” kan alt efter kontekst betyde ”vi spiser/spiste en and/and/anden/ænder/ænderne”.

Andre sproglige finurligheder kan være udeladelse af unødvendige verber som ”er” og manglende bestemthed, som i tyrkisk: Kar beyaz = Sneen er hvid, bogstaveligt ”sne hvid”. Eller en meget anderledes rækkefølge som i persisk: هنوز کادوهای پسرم را نخریده ام: Hanuz kadoha-ye-pesar-am-ra na-kharideh am = Jeg har ikke købt min søns gaver endnu. Egl.: Endnu gaver-”af”-dreng-min-objektmærke ikke-købt jeg-er (har).