25. ”Das blöde d” – og andre drilske konsonanter i dansk. 2022.

- af Anne-Marie Hatami-Rezania, underviser på Sprogcenter Fredericia

En del af de danske konsonanter er drilske, fordi de afhængigt af deres placering i et ord udtales forskelligt. Det gælder bl.a. det bløde d, der er kilde til mange prøvelser, men også del morskab i udtaleundervisningen, og kaldes ofte ”das blöde d” af vores tysktalende kursister. Vi udtaler normalt d ”blødt”, når det står efter en vokal, som i ”brød” [ˈbröð’] og ”gader” [ˈga:ðɔ]. Desuden anvendes det bløde d ofte i udtalen af endelsen -et som i ”leget” [ˈlαjǝð]. Den ”normale” udtale af d, det hårde d, bruger vi i forlyd, fx ”dansk” [ˈdan’sg], og det er ikke så svært. Derimod kan det være rigtig svært at huske, at d i reglen er stumt og slet ikke udtales efter r, n og l, som i ”bord” [ˈbo’ɹ]), ”mand” [ˈman’] og ”kalder” [ˈkalɔ] og foran t og s, som i ”lidt” [ˈled] (jf. nedenfor) og ”plads”: [ˈplas].

Bogstavet r kan også være en udfordring. Når r står foran en vokal, produceres lyden i struben med sænket tunge som i ”røde” [ˈrö:ðǝ], en lyd der er ret vanskelig for dem, der kun kender til rullende fortunge-r. Når r derimod står efter en vokal, bliver det selv vokalisk som i ”fyr” [ˈfyɹ’]. I visse kombinationer smelter det vokaliske r sammen med den foranstående vokal, som i ”far” [ˈfα:], og ved endelserne -er, -re og -ere får vi lyden [ɔ], fx ”lære” [ˈla:ɔ], ”lærer” [ˈla:ɔ] og ”lærere” [ˈla:ɔɔ]. Sidstnævnte er skyld i mange danskeres besvær med at skelne mellem infinitiv og nutid af verber, der ender på –re, når de skal skrive dem (fx køre og kører), fordi man ikke kan høre forskel.

Bogstavet g kan udtales på ikke mindre end 5 forskellige måder: g som i ”lagt” [ˈlαgd], stumt som i ”mulig” [ˈmu:li], j som i ”regne” [ˈrαjnǝ], som en halvvokal i fx ”bog” [ˈbåw’], og endelig i kombinationen ng som en nasal i fx ”bange” [ˈbαŋǝ].

Både p, t og k mister pusten i indlyd og udlyd og bliver b, d (hårdt) og g, som i ”spise” [ˈsbi:sǝ], lette [ˈlædǝ] og ”tak” [ˈtαg]. Tænk fx på den fordanskede udtale af ordet ”printer”, hvor vi skifter den pustede t-lyd ud med et hårdt d.