24. Den besværlige danske sætningsstruktur
Lige nu starter mange nye kursister på sprogcentret, og en af de allerførste udfordringer de møder, er den anderledes rækkefølge af leddene i danske sætninger. De ser, træner og lærer, at vi i dansk har vi har ligefrem ordstilling, subjekt (grundled) - verbal (udsagnsled) – centraladverbial, ofte benævnt SVA, i fremsættende sætninger: ”Jeg forstår ikke”. I spørgsmål har vi derimod omvendt ordstilling (inversion), verbal – subjekt – centraladverbial, VSA: Vil du godt forklare det? En del kender til at subjekt og verbal skifter plads i spørgsmål fra engelsk, og da det også giver en forskel i betydning, er det til at forstå.
Men så enkelt bliver det desværre ikke ved med at være. For snart støder de på inversion, VSA, i fx sætningen ”Det ved jeg ikke.” Dette forhold skyldes, at dansk sprogtypologisk hører til de såkaldte V2-sprog, som altid har verbalet på plads nummer to i en sætning, bortset fra netop i ja/nej-spørgsmål. Det betyder i praksis, at hvis der kommer noget andet end subjektet før verbalet, så må disse bytte plads, så verbalet kan holde sin andenplads. Kursisterne må derfor lære, at vi på dansk har inversion (VSA) i 3 situationer: i spørgsmål, når subjektet ikke er det første ord, og når ledsætningen står foran hovedsætningen:
En anden læringsstrategi kan være at huske på, at verbalet altid kommer på andenpladsen, bortset fra i ja/nej-spørgsmål.
Men dermed er problemerne desværre ikke slut. For snart møder kursisterne den næste udfordring, nemlig at der på dansk er forskel på, hvor centraladverbiet (ord som fx ikke, også, gerne osv.) placeres i hoved- og ledsætninger, fx ”Han vil ikke komme, hvis du ikke vil komme”. I hovedsætningen kommer centraladverbiet, som vi så ovenfor, efter subjekt og verbal, mens det i ledsætninger altid står mellem subjekt og verbal, altså SAV. For kunne håndtere denne regel, skal kursisterne kunne kende forskel på en hovedsætning og en ledsætning, og det er en helt anden historie.