20. Ligge, lægge, stille, sætte? – det danske sprog er en nysgerrig størrelse.

Noget, der kan volde en del hovedbrud blandt vores kursister, er det danske sprogs forkærlighed for retninger og positioner. Vi vil gerne vide, om Peter skal ud, ind, op, ned, hen, over, om eller hjem til Lise, og efterfølgende om han har været ude, inde, oppe, nede, henne, ovre, omme eller hjemme hos hende.

Beskrivelsen af retning og lokation sker ud fra den talendes position, og disse såkaldte retningsadverbier anvendes til mange formål.  Op og ned bruges fx både ved niveauforskelle: “Vi har været oppe på 2. sal”, og ved geografiske nord-syd forhold: “Vi skal ned til Kolding”, mens ind og ud ikke altid repræsenterer ind i og ud af noget, men også kan være geografisk: “Vi tager ind til byen” eller historisk betinget: “Han er ude i køkkenet”.

Men det slutter ikke her. Det er nemlig ikke kun retningen, vi går op i på dansk - vi vil også gerne vide, hvorvidt en person eller en genstand står, sidder eller ligger. Disse positions-verber har ovenikøbet tilhørende placerings-verber: stille, sætte eller lægge, hvilket ikke gør det mindre kompliceret for vores kursister!
At lægge betyder at placere noget i liggende position. Men hvad betyder så ligge? En flad computer (laptop) står, fordi den har mikroskopiske fødder, men den ligger, hvis man vender den om, og apoteket ligger i Vestergade, selvom bygningen er opretstående. Både sætte og stille kan give resultatet stå, mens sidde ikke kun betyder at mennesker eller dyr er i siddende position, men også at noget er fastgjort. En lampe kan fx både sidde (når den er fastskruet) eller hænge i loftet, mens fugle (bortset fra dem med andefødder) og insekter sidder, når de står, fordi de kan blive hængende.