18. Det’ jul, det’ cool .. (Om trykrytmen i dansk). 2020

Hvad skete der lige med de to gange ”er” i denne verselinje? Jo, de blev spist, som vores kursister ofte udtrykker det. I fagsproget kalder vi disse ”spisninger” for reduktioner, og vi laver dem for at overholde den faste rytme i sproget. Dansk er nemlig et såkaldt trykrytmisk sprog med en rytmisk grammatik, hvor især betydningsbærende ord (eller deres trykstærke stavelse) betones i en særlig monoton rytme med lige langt mellem trykkene, nærmest som rap. For at nå rettidigt frem til de trykstærke ord og stavelser må vi derfor reducere, hvis der er for mange tryksvage ord/stavelser mellem de trykstærke. Fx i sætningen: ”Jeg skal holde jul i København”, som, hvis vi læser langsomt, lyder sådan: [jαj sgal hɔlǝ ˈju’l I købǝnˈhαw’n], men hvis vi taler normalt og trykrytmisk, bliver til: [jsgɔlˈjul’i købmhαw’n].

Den rigtige rytme med tryk på de rette ord og stavelser gør det muligt at rekonstruere alt det, der forsvinder mellem trykkene, og er således nøglen til dansk. Ikke bare til at forstå talt dansk, men for vores kursisters vedkommende også til at blive forstået. Derfor har teksterne i de fleste begynderlærebøger tryk-markeringer, og tryk og rytme trænes flittigt i undervisningen.

Det tager således også lidt længere tid at lære at forstå talt dansk, end det gør at lære fx norsk og svensk, som er tonesprog med færre reduktioner og tydeligere skel mellem ordene. Undersøgelser har vist, at danske børn, når de er omkring halvandet år, har et mindre ordforråd end fx svenske, hvilket kan forklares med, at det på dansk kan være svært at høre, hvornår et ord slutter og et andet begynder. Forskellen udlignes dog hurtigt, og allerede i to-årsalderen er danske børns ordforråd på højde med svenske børns.