
På SDU Vejle foregår studierne på engelsk. Men 79 studerende lærer også dansk.
Danskundervisningen for de internationale studerende på Vejles nye universitetscampus er i fuld gang!

Danskundervisningen på SDU Vejle er i fuld gang, og vores undervisere melder om festlige undervisningsaftener i SDU's lokaler i Spinderihallerne - med masser af snak og afprøvning af nye ord og udtryk!
Omkring 80 % af de studerende på SDU Vejle er internationale. Og selvom de studerer på engelsk, har de valgt også at lære dansk. De vil gerne arbejde og begå sig i hverdagen i Vejle - og her kan selv lidt dansk åbne døre!
Undervisningen er blevet til gennem et tæt samarbejde mellem Sprogcenter Vejle, SDU og Vejle Kommune. På den måde får de internationale studerende mulighed for et undervisningstilbud, der er tilpasset deres hverdag og behov.
