”Jeg elsker, når man kan høre, at der bliver grinet inde i klasselokalerne.” – efter 40 år siger vi farvel til Rie

”Den glæde, det giver, når ens kursist lige pludselig siger ”aha!” – dét er virkelig en stor tilfredsstillelse,” fortæller Anne-Marie Hatami-Rezania, for de fleste kendt som Rie.

Nu går hun på pension efter 40 år som underviser i dansk som andetsprog. Gennem fire årtier har hun sat sit aftryk på både kursister og kollegaer med sin humor, varme og store faglige nysgerrighed.

”Jeg har nydt at møde nye mennesker, som alle sammen har forskellige historier og forskellige sprog – og at skabe et møde imellem dem; at få mennesker på et hold til at have det sjovt med hinanden. Noget af det, jeg elsker mest, er, når jeg går ned ad gangen og kan høre, at der bliver grinet inde i klasserne. Det synes jeg, er fantastisk. For mange af vores kursister er sprogskolen det første sted i Danmark, hvor de får deres eget rum og deres egne venner.”

En fuld tank

Igennem hele sit liv har Rie haft en stor kærlighed til sprog, og det har smittet af på hendes tilgang til undervisningen. Hun har altid nydt muligheden for at fordybe sig, fx med faget fremmedsprogspædagogik og kurser i kontrastiv grammatik – for derefter at tage det med ud i klasselokalerne igen.

”Jeg elsker at undervise i udtale og grammatik. Jeg elsker at være med til at åbne kursisternes øjne for forskelle og ligheder mellem sprog. Nogle sprog har en grammatik, der er så forskellig fra den danske, at vi som undervisere er nødt til at forklare det på en anden måde,” fortæller Rie.

”Når man underviser voksne i sprog, er det jo ikke en tom tank, man fylder på. Kursisterne kommer med et fuldt sprog – nogle gange flere. Og så gælder det om at få skabt en forbindelse mellem sprogene.”

”Vores opgave kan godt blive lidt funktionsagtig: vores kursister skal lære dansk, så de kan klare sig godt i deres job og i samfundslivet i Danmark. Og det er deres højeste ønske, og det er rimeligt. Men de skal jo også kunne være i det der nye sprog,” forklarer Rie.

”Det gælder om, at de gør sproget til deres eget. Det skal ud og leve. Jeg anbefaler altid mine kursister at se dansk tv, og vælge noget inden for et emne, der interesserer dem, og jeg bruger ofte sang og musik. Man lærer bedst, når man er tilpas, og man husker bedre, når der er en eller anden følelse til stede. Det er også derfor, det er så vigtigt at have det sjovt.”

Alt-i-et-job

På papiret har Rie haft det samme job i 40 år. I praksis har arbejdet budt på et væld af forskellige opgaver og arbejdspladser – fra arresthus til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og tre omgange på Depotgården i Fredericia, hvor hun nu også slutter. Og i forlængelse af, at Rie var med til at opstarte danskundervisningen for udenlandske læger og sygeplejersker, havde hun i en årrække sin daglige gang på de forskellige sygehuse i trekantområdet. Som hun selv siger: "Jeg har aldrig haft brug for at skifte job. Skiftene er kommet til mig."

En særlig oplevelse, der træder frem, er Fredericias 350-års jubilæum i år 2000. ”Der lavede mine kollegaer og jeg et samarbejde med museerne i byen. Vi havde en tema-uge, hvor alle kursisterne blev inddelt i grupper efter nationalitet eller landområde, og så forberedte de hele ugen en stor åbent-hus-dag, hvor de præsenterede deres lande med plakater og plancher, med mad og musik og korsang og teater. Og efterfølgende lavede vi en udstilling i Kongens Portvagt om at være Fri og Fremmed i Fredericia – det var sjovt! Hårdt arbejde, men sjovt!” fortæller Rie med et varmt smil. 

Ved siden af undervisningen har Rie igennem mange år også beriget kollegaer og andre fagfæller med sin faglige nysgerrighed. Hun var én af redaktørerne og en flittig skribent for Sprogcenter Vejles magasin, og siden skrev hun til det digitale nyhedsbrev med formatet Sprogklog, hvor små finurligheder i det danske sprog blev sat under lup. ”Det synes jeg har været rigtig sjovt. En god undskyldning for at nørde lidt,” ler Rie.

I anledning af, at Rie nu går på pension, har vi udgivet ”Ries samlede værker” som en artikelsamling på vores hjemmeside.

TAK

Lige om lidt bliver Ries hverdag en ganske anden, og der ligger flere projekter og venter. Noget med Holberg og Shakespeare – og måske noget med en lille bog om, hvad der er særligt ved dansk. Og hvis nu hun skal nævne noget, hun ikke kommer til at savne: ”Depositumstilbagebetalingsfristdatoer og danskuddannelsesretsudløbsdatoer – det glæder jeg mig til at slippe for,” siger Rie med et grin.

Men til gengæld kommer hun uden tvivl til at savne samspillet med kursisterne og kollegaerne, fortæller hun.

”Jeg har fantastiske kollegaer. De er fagligt fantastisk dygtige og vi har en frimodighed og en stor respekt for hinanden. Selvom jeg er så gammel, som jeg er, og har været så længe i faget, så lærer jeg noget nyt af mine kollegaer hver eneste uge.”

Kære Rie; vi kommer også til at savne dig! TAK for din inspiration, din varme og din enorme kærlighed til sprog. Tak fordi du gennem 40 år har gjort en forskel for både kursister og kollegaer på Sprogcenter Vejle og Sprogcenter Fredericia. Vi ønsker dig alt det bedste i dit otium.