
Gode dage på SDU Vejle!
Vejle er blevet en universitetsby - og vi har budt velkommen til en masse unge, internationale studerende.

Den 1. september åbnede SDU Vejle officielt - og Vejle er nu hjem for en masse unge studerende, og en hel del af dem er flyttet hertil fra udlandet.
Samarbejdet om den gode modtagelse har været i gang i snart et år. Gennem workshops og møder har aktører fra Vejle Kommune og SDU mødtes på tværs i et engageret og ambitiøst samarbejde. Og nu er vi endelig gået fra planlægning til afvikling!
Fredag d. 28. august var vi med på SDU's messe, hvor vi fik mulighed for at fortælle de internationale studerende om deres mulighed for at lære dansk på SDU. Der var overvældende stor interesse - for de unge ved godt, at det at lære dansk vil få betydning for deres fremtidsmuligheder.
Vi glæder os til at starte undervisningen op i slutningen af september. Den kommer til at foregå i SDU's fantastiske lokaler i Spinderihallerne.
