Jeg vil arbejde!

Jeg vil arbejde/jeg vil have et arbejde. Dette udsagn hører man gang på gang på alle moduler. Kursisterne på Danskuddannelse 3 er hovedsagelig selvforsørgende, og derfor har de fleste kursister et arbejde, mens de går på sprogcentret og lærer dansk. Arbejdet er ofte et ufaglært job, og kursisterne mener selv, at dette kun er middeltidligt, indtil de opnår et bedre dansk og kan finde et arbejde der svarer til deres kvalifikationer.

Men hvad skal man gøre for at få et job, som svarer til ens faglige kvalifikationer? Hvordan finder man arbejde? Hvad tager man med i et CV? Hvordan formulerer man en ansøgning? Hvordan kan man forberede sig til en jobsamtale?

Fire moduler på Danskuddannelse 3 prøver at finde svar på disse spørgsmål. Man finder aktuelle jobannoncer, sørger for, at ansøgningen svarer til annoncen, og man tager kun de vigtigste oplysninger med i Cv’et. Kursisterne knokler og knokler, de skal aflevere en selvvalgt jobannonce, en ansøgning og et CV. Sprogcentrets jobguide (i rollen som personalechef) skal vælge nogle ud til en jobsamtale.

Alle ser med forventning frem til dette emne i læseplanen, hvor man lærer noget om arbejde før og nu i Danmark, om arbejderbevægelsen, om indvandrernes Danmarkshistorie, om a-kasserne og fagforeninger, om løn, arbejdstid, ferie, skat, pension, dagpenge, kontanthjælp, pligter og rettigheder. Kursisterne aflægger også et besøg på Jobcenter Vejle, hvor de hører om den aktuelle jobsituation i Vejle og om, hvordan de kan bruge jobcentret, hvordan de kan søge job, og de får også nogle gode råd med hensyn til jobsøgningen.

Selvfølgelig skal man kunne noget dansk for at forstå de forskellige fagord og fag-udtryk, og derfor er begyndere ”fritagne” for emnet. De skal nok få lov senere. Udslusningskursisterne har allerede været hele processen igennem på et tidligere modul; derfor skal de have et projekt i stedet for de grundlæggende emner. De skal i stedet både skriftligt og mundtligt præsentere en internationalt kendt virksomhed efter eget valg. Men de skal også være med til at skrive en ansøgning, et CV eller være kandidat til en jobsamtale. Så kan de virkelig mærke forskellen på, hvordan det går nu i forhold til før, da de gik på et lavere modul.

Sproget prioriteres, dvs. der arbejdes meget med, hvordan man formulerer sig skriftligt i en ansøgning eller udtrykker sig mundtligt ved en jobsamtale. Der lægges specielt vægt på ”de bløde kvalifikationer”, både hvad angår forståelse, oversættelse, og anvendelsen af dem. Det er som kursist ikke nemt at forstå, hvorfor det er så vigtigt at arbejde så meget med disse udtryk, hvilket da også fremgik af evalueringen.

Men det er altid jobsamtalen, som er kulminationen på det tre ugers undervisnings-forløb. Det er ligesom at være meget tæt på det virkelige liv. Kursisterne afleverer deres annonce, CV og ansøgning til jobguide Anne Vind Andersen. De ved ikke, hvem der skal til jobsamtale. Det er Anne, der bestemmer. Alle skal yde deres bedste ved forberedelsen til jobsamtalen.

Klasselokalet er lavet om: i midten sidder ”personalechefen” på den ene side af bordet, og på den anden side sidder ansøgeren. Medkursisterne sidder rundt omkring og noterer deres bemærkninger til samtalen. Den udvalgte kursist i denne omgang har søgt job som assistent ved Vejle Bibliotekerne.

Samtalen går i gang. ”Personalechefen” stiller et indledende spørgsmål om ansøgerens (en iransk kvinde) baggrund, så hun kan slappe af. Derefter følger en lang række spørgsmål angående ansøgerens personlighed, om hendes fagligt stærke sider, om hendes praktiske baggrund og om hendes fritid.

Ansøgeren er fattet og sidder rankt på stolen. Hun kigger personalechefen i øjnene, når hun taler og kigger en gang imellem ned i sin medbragte ansøgning og i sine notater. Hun vrider ikke hænderne og taler roligt.

Der er en god atmosfære. Ansøgeren kommer også frem med sine medbragte spørgsmål angående teamarbejde, mentorordning, løn, arbejdstider og faglige kurser. Man kan mærke, at hun virkelig har forberedt sig til samtalen.

Efter en god halv time er det hele forbi. Alle klapper over den flotte præstation, og medkursisterne kommer med deres observationer og kommentarer. Der går en diskussion i gang, hvor både Anne, ansøgeren og de andre tilskuere analyserer det hørte og sete. - Hvad var det, det gik strygende godt? Hvordan skulle man have gjort det, og hvad kunne man gøre anderledes næste gang?

Alle er stolte, og der er en opløftet stemning. Alle er klar over, at dette var en svendeprøve og samtidig et bevis på, at kursisterne nok skal kunne klare en virkelig jobsamtale og få et job efter deres kvalifikationer. Tak for denne gang.

Maria Boleman