27-09-2010
Da Hasan Bakhtiar første gang mødte op som frivillig i Kirkens Korshær for 4 år siden talte han ikke et ord dansk. Men spørgsmål som ”hvad hedder du, og hvor kommer du fra?” blev der ikke brugt meget tid på. De første ord, han lærte var i stedet ”lossepladsen” og ”rampen”. Vigtige ord at kende, når møbler skal sorteres og køres de rigtige steder hen…
Senere lærte han mere dansk ved at lytte, snakke og kigge i gamle læsebøger, han fandt på hylderne - og han lærte også at spise rugbrød og drikke kaffe…
I dag er Hasan langt henne i sin danskuddannelse på Sprogcenter Vejle, og han er i gang igen i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Vejle, nu som frivillig i sprogpraktik en dag om ugen som supplement til danskundervisningen på Sprogcentret. ”Det passer godt til mig – på skolen lærer jeg dansk grammatik og teori – her bruger jeg sproget i virkeligheden og snakker med mange mennesker. Jeg lærer også mange ting, som jeg nok ikke ville have lært på sprogskolen”, fortæller Hasan. Vi sidder i cafeen for at spise frokost og tale om ”Sprogpraktik i foreninger” sammen med Edith Simonsen, der har arbejdet som frivillig i Kirkens Korshær i mange år. Hasan spiser dog ingenting i dag, for det er Ramadan, muslimsk fastetid.
Muslim i en kristen forening
Hvordan er det at være muslim i en kristen forening som Kirkens Korshær? ”Det er ikke noget problem”, svarer Hasan med det samme. ”Vi respekterer hinanden her. Til frokost er der nogle ting, jeg ikke spiser, hvis der er svinekød i – og alle er søde til at fortælle mig, hvad jeg må spise. Men ellers er vi jo alle sammen mennesker – vi har bare en forskellig religion, og der er mange ting, vi kan lære af hinanden”.
Hasan kigger på Edith, og hun fortsætter: ”For mange her var det måske nok noget af en øjenåbner at møde Hasan. De fleste havde aldrig mødt en flygtning i virkeligheden, og muslimer var kun nogen, man hørte om….. Det kan godt vende op og ned på fordommene at møde Hasan”, siger Edith med et varmt smil.
Hasan er den yngste person blandt de frivillige, og det har han det godt med. ”Det er rigtig spændende også at høre noget om Danmark i gamle dage. Folk kan fortælle mange ting, og det lærer mig noget om dansk historie og kultur både før og nu. Det har også været en stor oplevelse at være med på udflugt og se nye steder i Danmark.” Edith supplerer med, at det selvfølgelig er vigtigt for folk, at ”Hasan er som han er – at de kan mærke, at han interesserer sig for de ting, de fortæller. Der kunne være andre unge mennesker, der slet ikke interesserede sig for den slags snak om gamle dage… Men Hasan er åben, og man kan mærke, at han vil være en del af sit nye land. Og så kan Hasan også tage fat. Det er vigtigt for os, at de folk, vi tager ind her, også forstår, at der er et arbejde, der skal gøres.” For Hasan har det også været interessant at deltage i medarbejdermøderne. ”Jeg synes, det er det mest spændende for mig. Der oplever jeg demokrati i praksis. Alle kan sige deres mening og være uenige og så snakke sig frem til nogle beslutninger…. Og stadig være gode venner. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i Irak!”
Det er tydeligt, at Hasan er meget glad og taknemmelig for sin tid i Kirkens Korshær: ”Jeg har lært så meget og fået mig en reservefamilie her. Edith er min ”mor”, og jeg har også ”søstre og brødre” her. Det vil altid betyde meget for mig, og jeg vil altid arbejde frivilligt og hjælpe til her.”
Af Anne Vind Andersen, jobguide
