12-06-2012
Hvert år, når foråret melder sin ankomst, åbner Sanie Redzheb sæsonen for sin hyggelige kiosk. Den ligger ved Albuen, byens populære badestrand tæt inde under Vejle Fjord Broen. En majdag sidder jeg herude ved et af de hvidmalede borde og får mig en snak med Sanie over en kop kaffe. Jeg kender hende fra Sprogcentret, hvor hun for nogle få år siden tog Prøven i Dansk 2. Men dermed var det ikke slut med at udvikle sproget, og da slet ikke for Sanie. Hun taler dansk dagen lang, og det er også nødvendigt, for hele tiden kommer der kunder for at få rakt en is, en kop kaffe eller lidt mad ind over disken.
”Når solen skinner, er det mest softice eller den gammeldags isvaffel med kugler og lyserødt guf, folk vil have, og på grå og mere kølige dage er det så oftest den varme kaffe, jeg sælger.”
Men det er ikke kun selve handelen, der optager hende, men også det at høre og tale dansk med kunderne. Ind i mellem får hun dem endog til at skrive ukendte danske ord ned. Hun gør det for at lære noget nyt og på den måde udvikle sproget, hvilket der netop er mulighed for med den store kreds af stamkunder, der elsker stedets afslappede og hyggelige atmosfære her ved bordene omkring kiosken, Når der er lidt tid mellem kundebetjeningerne, sætter Sanie sig ligeledes gerne ud til folk for at smalltalke om dette og hint. Og i dag er det så mig, hun sidder og snakker med om sit liv her i Danmark med sprogundervisning og med arbejde. ”Sprogcenter Vejle har givet mig et godt grundlag at bygge sproget videre på, og her var min lærer mig en god hjælp, siger Sanie og fortsætter. - Han fik opbygget sproget hos mig, og jeg kan huske, at jeg havde ambitioner om at blive lige så god til dansk som danskerne. Efter eksamen på sprogskolen begyndte jeg på VUC, hvor jeg har taget 9. klasse eksamen i dansk og går nu i juni op til eksamen i 10 klasse matematik, samfundsfag og engelsk. Det passer faktisk fint med, at kurserne hovedsagelig er placeret om vinteren, så jeg i sommerhalvåret kan passe kiosken herude”.
Og der er nemlig rigtig meget at passe, lige fra at åbne, sætte skilte op, købe varer ind, holde rent og ikke mindst med at ekspedere, for når vejret er godt, er der nemlig ustandselig kunder. Og det med at have en iskiosk var da slet ikke noget, Sanie havde overvejet, da hun kom til Danmark for at bo sammen med sin mand, Jimmy, der kom hertil før hende. De er begge fra Bulgarien, hvor Sanie i to år havde arbejdet som børnehavelærerinde. Men her i Danmark blev det så en fiskefabrik, hun kom til at arbejde på. Det var på fuld tid, og derfor måtte det være aftenklasse på sprogcentret for hendes vedkommende.
”Det var hårdt med sprogskolen, for det var jo hver gang efter en lang arbejdsdag. De aftener, hvor der ikke var undervisning, lavede jeg så hjemmearbejde, og sådan gik det i omkring to år inden min PD 2-eksamen. Hvis det havde været muligt, ville jeg have foretrukket sprogundervisning om dagen, så jeg kunne have fået flere ugentlige lektioner. Efter to år på fiskefabrikken måtte jeg holde op som følge af en seneoperation i højre håndled. Nu har jeg kiosken, og den kan jeg klare, og Jimmy hjælper mig da også, når han har fri efter sit arbejde”.
Sanie elsker livet på Albuen, ikke mindst som følge af hendes mulighed for at snakke med folk, og når der ikke er kunder, så bruges tiden på at læse avisartikler eller lave lektier til kurserne på VUC. Men kombinationen med den smukke natur betyder rigtig meget for hende. ”Jeg elsker foråret, når blomsterne springer ud og hvor alt bliver grønt på begge sider af fjorden. Der er i altid skønt her ved stranden, hvor kommunen har skabt et så godt miljø for vejlenserne. De kommer alene eller flere sammen, ofte med børnene, der så kan lege i sandet eller i vandet. De større børn og de unge bruger også flittigt den lille bane til beachball. Men det at lære sproget elsker jeg, for i Bulgarien havde vi i min skoletid mulighed for at lære russisk og fransk, og selv om dansk var vanskeligt for mig, var det en fornøjelse at lære”.
For bedre at kunne kommunikere i hverdagen, bruger Sanie strategier, og det gør hun på en række forskellige måder, ud over den at nedskrive nye ord, som hun hører. ”Blandt mine mest brugte sætninger her ved Albuen er: Vil du godt gentage det? Og: Vil du godt sige det lidt langsommere? Jeg kan mærke, at jeg nu snart forstår det hele, i hvert fald det, der er nødvendigt i forbindelse med mit egentlige arbejde i kiosken, men jeg vil jo også gerne lære mere i det hele taget. Og det er derfor, jeg er glad for den gode kontakt med stamkunderne. Jeg kan godt huske en situation i starten, hvor jeg ikke forstod det, da en mand bestilte en bestemt slags burger. Det var dog så heldigt, at en af Jimmis venner sad herude, og han hjalp mig med at forstå kunden”.
Hele tiden bliver Sanie og jeg afbrudt i vor samtale, når hun må ind i kiosken og betjene folk, efterhånden som de på denne solrige forårseftermiddag finder vej hertil. Det er tydeligt, at hun nyder det, og da hun igen får lidt tid, spørger jeg hende om, hvad det er, hun bedst kan lide ved sit arbejde.
”Det er det selvstændige liv, og den glæde, det giver mig at kunne klare det. Og det er skønt at kunne kombinere det med dette smukke sted”.
Af sproglærer Birger Sørensen
