08-03-2012
Silkeborg er en smukt beliggende by med en spændende, men ret kort historie. Da byens grundlæggelse i 1846 netop skyldes den spirende industrialisering har det været naturligt at lade en ekskursion gå hertil.
Deltagerne i ekskursionen var en busfuld af sprogcentrets Danskuddannelse 3 kursister, der herved fik lejlighed til at opnå et nærmere kendskab til den tidlige industrialisering og den betydning, som industriproduktionen fik op gennem 1800-tallet. Eksempelvis organiserede arbejderne sig i fagforeninger, nye politiske partier opstod, og den frie forhandlingsret om de toårige overenskomster blev fastlagt ved septemberforliget i 1899.
Den gamle papirfabrik
Efter ankomsten til Silkeborg foretog vi en byvandring, der startede ved den gamle papirfabrik, grundlagt af fabrikant Michael Drewsen. Fabrikken voksede og blev snart en stor arbejdsplads, og Silkeborg udviklede sig efter grundlæggelsen i 1846 som en driftig by for fabrikkens mange arbejdere, og samtidig kom stedet til at danne centrum for handelen fra det store opland. Fra fabrikken gik vi op gennem byens hovedstrøg og forbi det flotte nyklassicistiske hotel Dania på Torvet, hvor der foran rådhuset står en statue af Drewsen.
Bank og hotel
Videre fortsattes byvandringen hen forbi den gamle Silkeborg Bank, der i dag har udviklet sig til hovedsæde for Jydske Bank. Hele vejen rundt i byen blev der fotograferet meget, for kursisterne ville gerne fastholde vigtige steder, der har haft betydning for byens udvikling, såsom industrialisering, bankvæsen og hoteller. Sidstnævnte opstod som følge af den spirende turisme, der fulgte med industrialiseringen af Danmark, og som gav en økonomisk værditilvækst, der gjorde det muligt for mange mennesker at holde kortere ferier.
Center for turismen
Og som følge af sin naturskønne beliggenhed ved de mange søer blev Silkeborg snart et center for turismen, og den sidste del af byvandringen førte da også ned omkring Silkeborg Langsø og videre rundt omkring Papirfabrikken og den lille havn med de mange turistbåde til Himmelbjerget trukket op på land, heriblandt Danmarks ældste dampbåd, ”Hjejlen” fra 1863. Selv om andre byer gennemgik en lignende industriel udvikling fra midten af 1800-tallet, så er denne tydeligere i Silkeborg, da byen netop først opstod som følge af de nye tider. På Danskuddannelse 3 er det et pensum, at kursisterne lærer om industrialiseringen og dens store betydning for samfundet, og til Prøve i Dansk 3 indgår da også altid emner og ordforråd med relation hertil. Så denne ekskursion faldt fint i tråd med pensumkravene.
Min farfar, barberen
Efter rundturen i byen gik turen ind på Silkeborg Museum, der er indrettet i den gamle hovedgård, der før byens grundlæggelse fremstod som en mindre herregård. Her fik vi mulighed for at se forskellige interiører, lige fra industrimanden Drewsens fornemme private stuer til den almindelige arbejderes mere enkle boligindretning. Oppe på første sal var det forskellige historiske håndværkerværksteder, der nøje blev studeret. Blandt andet så vi min farfar Ole Sørensens gamle barbersalon, som han i 1910 havde etableret oppe på Torvet. Netop de forskellige håndværk opstod som en naturlig konsekvens af byens vækst, da håndværkerne på forskellig vis stod for serviceringen af de nytilflyttede indbyggere.
Tollund-manden
Efter at have gået rundt på museet var folk efterhånden trætte og trængte til en pause. Denne fik vi sammen med den medbragte mad i museets hyggelige cafeteria, hvor der så var mulighed for at købe kaffe og sodavand. Cafeteriaet ligger i en ret ny fløj i museets have, og den rummer tillige den store jernaldersamling. Det, der især optog kursisterne, var den velbevarede Tollundmand fra omkring 350 år før vor tidsregning. Alle syntes, at det var utroligt, at skind og hår kunne bevares i mosens tørv gennem mere end to årtusinde, og i udstillingen beundredes ligeledes de velforarbejdede smykker, sværd, lerkar, tøj m.v., der indgik i jernalderfolkets hverdag i en tid, hvor de første skridt blev taget ad den vej, der i vikingetiden førte til dannelsen af Danmark som stat.
Af Birger Sørensen, sproglærer
