10-10-2011
”.... i dialog” er på besøg hos Ilse, som er gået på pension efter 16 år på sprogskolen. Hun hilser os velkommen på terrassen med hyldeblomstdrik og hjemmelavede lækkerier.
”.... i dialog” er på besøg hos Ilse, som er gået på pension efter 16 år på sprogskolen. Hun hilser os velkommen på terrassen med hyldeblomstdrik og hjemmelavede lækkerier.
Hvad er din baggrund
Jeg er født og opvokset i Odder. Min far var direktør for Østjysk Elforsyning. Min mor var hjemmegående, som de fleste mødre var dengang. Hun havde mange repræsentative pligter, som hun var rigtig god til at varetage. Vi boede i funktionærbolig ved siden af min fars arbejdsplads. Jeg var enebarn, til jeg fyldte 7 år. Min søster og jeg blev først rigtigt knyttet til hinanden, efter at mor døde i en alder af 58 år i 1974. Lige siden har vi været hinandens livliner.
Skolestarten var ikke nogen succes, for jeg er venstrehåndet, og dengang måtte man ikke skrive med venstre hånd i skolen.
Da der ikke var gymnasium i Odder, kom jeg på Århus Katedralskole, hvorfra jeg er nysproglig student med russisk. Russisk var i stedet for tysk. Men tysk lærte jeg i sommerferierne, hvor jeg arbejdede på kontor hos Brown Boveri i Baden i Schweiz. Skæbnen ville, at min chef var polak. Han var flygtet fra en fangetransport under krigen. Da han ikke ønskede at blive schweizisk statsborger, var det ham ikke forundt at bruge sin akademiske uddannelse – altså blev han kontormand. Helt gratis fik jeg en masse forelæsninger om Polen under mine kontorvikariater.
Færdig som student og hvad så? Jeg var i vildrede og besluttede mig for at tage på Krogerup Højskole. Et af fagene var International Politik, som altid har haft min interesse. På det tidspunkt havde Danmark for første gang undertegnet en udvekslingsaftale for to studenter. Én var allerede taget af sted, så der var endnu en plads ledig.
Jeg rejste til Polen den 10. Januar 1967 uden at vide meget om Polen eller uden at kunne ét ord polsk. Det viste sig, at alt det, som hr. Hruszka i Schweiz havde fortalt om Polen var førkrigs-Polen, så virkeligheden så noget anderledes ud. Jeg var dog heldig og kom på alle tiders højskole, som jeg i årenes løb besøgte mange gange senere.
Tilbage i Danmark bestemte jeg mig for at studere polsk på Københavns Universitet. Der var kun få undervisningslektioner på universitetet, så hvert år rejste jeg til sommerundervisning på universiteterne i Warszawa og Kraków, hvor de største polske professorer forelæste og dertil kom polskstuderende fra hele verden. Turen til Warszawa via Berlin var lang og kedelig, så i 1969 bestemte jeg mig for at tage hjemturen med Amerikabåden „Stefan Batory“. Om bord kom jeg i snak med en ung mand Stefan, som skulle besøge sin ven Wojtek, der var taget til København året før. De var barndomsvenner – og deres venskab varede til Wojteks død.(i 2002)
Men nu foregriber jeg begivenhederne. For at gøre en lang historie kort, så blev jeg gift med Wojtek i september 1971. Wojtek fik sin uddannelse i Danmark på Kunstakademiet i København inden for møbel- og rumkunst. Efter ansættelser hos Modulex og Lego blev han selvstædig og arbejdede som møbelarkitekt og industriel designer. Vi fik to dejlige sønner – Casper og Poul.
Før du startede på sprogskolen havde du lavet forskellige ting: undervist i polsk på Studieskolen i København i 10 år, arbejdet på forskellige museer. Hvordan var det at komme på en sprogskole?
Før starten på sprogskolen var jeg selvstændigt erhversdrivende, havde et én-mandsfirma. Så skal man varetage alle funktioner: markedsføring, administration, indkøb af materialer, rende æringer osv., så det var dejligt at komme til en skole. Her er et professionelt og venligt kontorpersonale, der er behjælpeligt med de praktiske ting, og det har jeg altid påskønnet. Det var dejligt med mange søde kolleger og spændende at færdes i det internationale miljø, som en sprogskole er.
Hvilken type undervisningsopgaver har du haft?
Jeg har prøvet de fleste af de opgaver, en sprogskole byder på. Jeg har været „udsendt“ til satellitter og projekter i forbindelse med de mest forskellige opgaver. Jeg kunne godt lide det ansvar det var, at få tingene til at fungere, det gav mig mulighed for at bruge min kreative måde at tænke på, og jeg var glad for at være sprogskolens repræsentant ved undervisning i firmaer. Endnu før Erhvervs- og Udviklingsafdelingen opstod, havde vi den type opgaver i mindre målestok.
Hvorfor har du altid været glad for at undervise udvekslingsstudenter?
Først og fremmest skyldes det, at jeg selv som ung var udvekslingsstudent, dvs. havde prøvet at rejse til et fremmed land, som jeg ikke vidste særligt meget om, ikke kunne tale et ord af deres sprog, skulle vænne mig til deres klima, mad, mentalitet, traditioner og kultur. Jeg kunne se mig selv, hver gang der kom nye. Så var det vigtigt hurtigt at komme på en slags bølgelængde, og det kom vi gennem sangen. Vi sang morgensang hver morgen, hvilket samtidig gav udtaletræning og indblik i den danske kulturskat.
Desuden synes jeg, at det var befriende, at de unge mennesker kom med et frisk pust fra den store verden og ikke havde så mange forbehold i deres analyser af vores kultur og omgangformer sammenlignet med deres hjemlandes.
Prøv at fortælle om nogle af dine oplevelser med dem:
Den undervisning gav mig mange stjernestunder, og jeg er stolt over, at det tilsyneladende har været gensidigt. I undervisningen af udvekslingsstudenter kunne jeg bruge hele den palet af informationer, der er til rådighed for at gøre en person parat til dagliglivet her. Det er ikke nok at lære ordene, hvis man ikke ved, hvordan man skal opføre sig, så i sprogundervisningen indgik som en naturlig del oplysning om omgangsformer, hverdagens kultur og traditioner, vejret og dets betydning for vores helbred og small-talk samt kalenderens betydning for danskerne.
Mange udvekslingsstudenter er kommet på besøg i sprogskolen, når de kom til Danmark på et senere tidspunkt. Mary Karl fra USA, som havde taget sin bedstemor med, sagde: „du fortalte os, hvordan vi skulle begå os i Danmark, og det var en stor hjælp“. En ung fyr fra Canada sendte mig en SMS før flyrejsen hjem: „Hvor er jeg glad for, at du var den første dansker, jeg mødte“.
Her i sommer blev jeg kontaktet af Julieta Luna fra Argentina, udvekslingsstudent i 2006-2007. Var nu på besøg i Vejle igen. Vi tilbragte en dejlig eftermiddag sammen.
Hvad er dine fremtidsplaner?
Foreløbig arbejder jeg lidt som freelance. Men nu skal jeg være Farmor igen, og denne gang er det min søn og svigerdatter, som bor i Århus. Jeg har jo allerede to skønne små piger, Isabella på 8 år og Smilla på 5 år, de bor i Kollund.
Men som du nok forstår: familien betyder alverden for mig, og jeg kan godt lide at give en hånd med, når der er brug for det – og det er der tit, om det så er at slå græsplænen i min 94-årige fars sommerhus, få lov til at passe børnebørne, hjælpe i min søns forretning i Århus eller passe min søsters heste. Det giver en masse dejlige oplevelser – en af de mere sofistikerede var, da jeg var med som min søsters selskabsdame i New York og Florida. Så jeg tror nok, at jeg skal komme til at foretage mig mange spændende ting…..
