30-01-2012
Sprogcenter Vejle har efterhånden afviklet en del kurser under overskriften ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk” inden for mange forskellige brancher.
Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk er et kursus på 70 lektioner, der bliver særligt tilrettelagt for en gruppe udenlandske medarbejdere på en dansk arbejdsplads. Kurserne skræddersyes til den enkelte virksomhed. I denne artikel giver vi eksempler på to vidt forskellige forløb.
Hvem er vi?
Jette: Jeg er oprindelig uddannet som folkeskolelærer, men har været underviser i dansk som andetsprog på Sprogcenter Vejle i 14 år. Jeg har haft en del forskellige undervisningsopgaver i gennem tiden; både i huset på de ordinære danskuddannelser, men også ud af huset inden for forskellige områder. På det seneste har det været på Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk bl.a. i et rengøringsfirma, og pt. er jeg i gang med et forløb på en stor svinefarm.
Katrine: Jeg er cand.mag. i Nordisk og Køn og Kultur. Jeg har været ansat på Sprogcenter Vejle siden efteråret 1999. Jeg har i min tid på sprogcentret varetaget forskellige undervisningsopgaver og har i en længere periode arbejdet i projekt udenfor huset. Jeg valgte i 2010 at læse til FVU-underviser i læsning og det er i høj grad denne kompetence som er i spil, når jeg underviser ansatte med anden etnisk baggrund end dansk i rengøringsenheden på Vejle Sygehus.
Hvordan er Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk anderledes?
Når man som underviser kommer ud af huset på bl.a. disse grundkurser, er der nogle andre ting, der gør sig gældende, end det man er vant til på Sprogcentret. Der er opstartsmøder, evalueringsmøder midtvejs og afslutningsvis, der er krav om indgangs- og udgangstest, hvor man evaluerer på kursisternes udbytte af undervisningen. På Sprogcentret bliver kursisterne også testet, men her er der tale om centrale tests, der ligger klar. I forbindelse med arbejdsmarkedskurserne laves testene af underviseren, så de passer præcis til de pågældende kursister på den pågældende arbejdsplads. Det vil som oftest også være nødvendigt at komme i ”praktik” på arbejdspladsen for at lave en sprogbehovsanalyse, dvs. hvad er det, at kursisterne har brug for at lære – for derefter at kunne lave undervisningsmateriale, der inddrager specifikt de ord, udtryk, formuleringer osv., der bruges i den branche på den arbejdsplads. På møderne med arbejdspladsen er det meget vigtigt at lave en forventningsafstemning, så det er klart, hvad arbejdspladsen ønsker, at kursisterne lærer på kurset. Det er også vigtigt, at det bliver gjort klart for arbejdspladsen, hvad der er realistisk, at kursisterne kan nå at lære på 70 lektioner. Et modul på Sprogcentret er ca. 240 lektioner. Vi er blevet mødt med spørgsmålet ”Kan de så dansk bagefter?” og her må der svares realistisk ud fra det niveau kursisterne er på, når de starter.
Arbejdsmarkedsdansk for begyndere.
På Grundkursus i Arbejdsmarkedsdansk på svinefarmen er der seks ukrainske/russiske medarbejdere, der intet dansk kunne, da de startede. Fællessproget var engelsk eller en god blanding af engelsk, ukrainsk, russisk og enkelte danske brokker. For at give kursisterne en basis, som vi kan bygge ”arbejdssproget” på, startede vi med det som alle begyndere starter med; nemlig at kunne præsentere sig, tal, klokken, dage, måneder, datoer m.m. Men allerede da vi kom til bl.a. navneord og udsagnsord, tog vi udgangspunkt i de ord, som kursisterne kendte fra arbejdspladsen: en gris, en so, jeg fodrer, jeg sorterer smågrise, diverse værktøj osv. Kursisterne får derved ret hurtigt et lille målrettet ordforråd, som de kan prøve af og videreudvikle på arbejdspladsen.
Rengøring er også læsning.
Rengøringsenheden på Vejle Sygehus henvender sig til Sprogcenter Vejle, idet de har erfaret, at nogle af deres ansatte sommetider har vanskeligt ved at forstå skriftlige samt mundtlige beskeder. De ansatte har alle opholdt sig i Danmark i flere år og har alle færdiggjort en danskuddannelse. Der ønskes derfor fra virksomhedens side en afdækning af de ansattes læsekompetence og en indføring i dansk arbejdsmarkedskultur. Vi modtager diverse skriftlige instruktioner, der vedrører rengøringsassistentens arbejde. Det bliver tydeligt for os, at et praktisk arbejde kræver en veludviklet læsekompetence. Mange informationer skal læses og forstås, før jobbet kan udføres korrekt. Vi begynder så småt at gennemlæse de forskellige tekster og opdager, at her må tænkes i forskellige læsestrategier. Undervisningen skal tilrettelægges i to spor. En del af undervisningen skal tage udgangspunkt i en forståelse af de krav og forventninger der stilles til en ansat. Eksempelvis: Hvorfor er det vigtigt at gå til møde og være aktiv. Hvad betyder ord som samarbejde og ansvar. Strukturer skal afdækkes og forstås. Den anden del omhandler læsning. Hvilke tekster møder man som rengøringsassistent? Arbejdsplaner, tjeklister, Personalehåndbog, dagsordner og mødereferater. Medarbejderne arbejder derfor f.eks. med at læse og forstå en dagsorden med fokus på de informationer og den opstilling en dagsorden har. Der laves fælles forberedelse til det næstkommende møde, og der evalueres på oplevelsen efter mødet er afholdt. De ansatte erkender at de har forstået mere og er tilfredse.
Arbejdspladsens rolle.
Vores fælles erfaring er, at det er meget vigtigt, at arbejdspladsen også går aktivt ind i arbejdet med at optimere kursisternes danskkundskaber. Det er optimalt, hvis arbejdspladsen giver tid og rum til, at kursisterne kan afprøve det, de har lært. Der skal være nogle trygge rammer, hvor de ikke oplever at blive grinet af, hvis det, de siger, er lidt forkert. Det er meget vigtigt at komme i gang med at bruge det, man har lært, aktivt fra starten. I rengøringsfirmaet var fællessproget engelsk/tysk, og som en af servicelederne i firmaet en dag ironisk sagde, da hun greb sig selv i at tale engelsk med medarbejderen umiddelbart efter undervisningen: ”Nej, hvor er det fedt, at vi snakker engelsk med dem, når de lige har haft dansk!” Så forandringen skal komme fra begge parter, ellers falder man let tilbage i samme gænge som før kurset.
Af Jette Arndal Nielsen og Katrine Liisberg, sproglærere
