SitemapSend mailPrint
30-01-2012

Together 4 Human Rights: Demokratiundervisning på Sprogcenter Vejle

Hvordan opstod forløbet?

I samarbejde med det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration udbød Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2010 og 2011 en række efteruddannelseskurser for sprogskolelærere med afsæt i ministeriets ønske om at styrke undervisningen i demokrati og medborgerskab i danskuddannelserne for voksne udlændinge.

Ud over den teoretiske del af undervisningen skulle kurserne danne rammen om udviklingen af et nyt undervisningsmateriale til demokrati- og medborgerskabsundervisningen i de 3 danskuddannelser. Det passede derfor perfekt, da Sprogcentret blev kontaktet af Vifin, vores samarbejdspartner i Vejle Kommunes afdeling for Uddannelse og Læring, der ville høre om sprogcentret ville være med i et transeuropæisk Grundtvig- projekt ”Together 4 Human Rights”, hvis formål var at udvikle, afprøve og sammenligne demokratiundervisning for voksne i Italien, Slovakiet,Tyskland og England. Projektet, der slutter i 2012, har som endeligt mål at formulere en ”10-punkts-plan” for implementeringen af demokratiundervisningen i EU-regi. Samtidigt har projektet et vidensdelingsformål, idet det tætte samarbejde mellem de deltagende lærere og institutioner gerne skulle give en erfaringsbaseret ”bedst praksis” udvikling mht. undervisningens indhold.

På projektmødet i Palermo i foråret 2011 blev de overordnede retningslinjer for undervisningens mål og indhold fastsat, således at man i de respektive deltagerlande det næste halve år kunne arbejde med den praktiske udvikling og afprøvning af demokratiundervisninge. Resultaterne skulle så fremlægges under det 3. projektmøde i Slovakiet i oktober i år.

Det 3 ugers undervisningsforløb

Her på Sprogcenter Vejle havde vi forberedt et 3 uges projektbaseret undervisningsforløb, hvor der blev blandet kursister af forskellige nationaliteter fra både danskuddannelse 2 og 3, og med en spredning over modul 4 og 5.

Projektet blev struktureret således at der blev holdt en ”individuel” og en ”fælles” undervisningsdag om ugen således at det var muligt for begge DU-grupper at arbejde både på deres eget sproglige niveau, samt erfarings- og vidensdele på fællesdagene på tværs af den normale opdeling.

Undervisningen startede med, at kursisterne i fællesskab grundigt gennemgik FN’s menneskerettighedserklæring. Man fik sig en diskussion om de enkelte punkter og om den ofte manglende implementering rundt om i verden. Derefter gik kursisterne ind i to interessegrupper, der ønskede at se nærmere på to forskellige aspekter indenfor menneskerettighedsområdet. Den ene gruppe valgte emnet ”Menneskerettighedssituationen i Kina”, og den anden valgte ”Diskrimination på arbejdsmarkedet”.

Begge grupper havde travlt med at finde det relevante materiale, hovedsagelig fra internettet i form af statistikker og artikler. De arbejdede godt og entusiastisk med at udarbejde powerpoints til deres afsluttende præsentation. Denne bestod så af to oplæg, hvortil kursisterne havde fordelt rollerne, så de skiftedes til at fortælle. Et hold, der ikke var med i projektet, nemlig kursister fra et modul under, deltog sammen med deres lærer som aktive tilhørere ved de to oplæg, der foregik via den interaktive tavle. Den har vist sig at være et nyttigt redskab til blandt andet projektpræsentationer.

Blev formålet realiseret?

Overordnet set var vores formål, at kursisterne skulle føle et aktivt ejerskab i forhold til undervisningen, og at forløbet skulle handle om emner, som de mente var relevante for dem selv. Vi valgte derfor at strukturere forløbet som en serie af dialogiske konfrontationer, hvor målet var, at kursisterne via diverse refleksionsøvelser og –aktiviteter skulle få omsat den faktisk viden, de fik, til personlige meninger og holdninger, samt opfordres til at komme med konkrete bidrag til, hvordan de gerne så ”demokrati / demokratisk praksis” anvendt som en integreret del af dagligdagen – blandt andet her på Sprogcentret.

I denne henseende fungerede forløbet næsten over al forventning, idet kursisterne valgte som slutopgave at ”designe” et kursistråd, som skulle oprettes her på skolen. Kursistrådsarbejdet vil være et pilotprojekt, hvis indhold bliver vores bidrag til Grundtvigprojektets 3. og afsluttende del i maj 2012.

Af Mike Merrington og Birger Sørensen, sproglærere

Indhold

12-06-2012 Et selvstændigt liv

Hvert år, når foråret melder sin ankomst, åbner Sanie Redzhe

12-06-2012 Hvad kan jeg lære af dig?

Det var overskriften på Sprogcenter Vejles emneuge, hvor det

12-06-2012 De bliver aldrig som os!

Det danske sprog er en svær størrelse! Det finder udlændige

08-03-2012 Her hjælper børnene sig selv

Iranskfødte Rojyar er i sprogpraktik i en børnehave. Hun und

08-03-2012 Partnerskabsmøde i Slovakiet

Sprogcenter Vejle har endnu en gang deltaget i et europæisk

08-03-2012 Nyttigt projektarbejde

Jeg vil her fortælle om et projektarbejde, som vi havde på t

08-03-2012 Hvorfor ekskursion til Silkeborg?

Silkeborg er en smukt beliggende by med en spændende, men re

08-03-2012 Som ringe i vandet

Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk på Danforel

Som den opmær

30-01-2012 Danskundervisning er et fælles ansvar

Sprogcenter Vejle har efterhånden afviklet en del kurser und

30-01-2012 Avisen – en alsidig vej til læring

På Sprogcenter Fredericia er 3 hold og 3 lærere i gang med e