SitemapSend mailPrint
02-06-2010

Og så er Sprogcenter Fredericia flyttet ind i nye lokaler

Fredag den 5. marts 2010 var egentlig en fredag som så mange andre på sprogskolen på Depotgården– og alligevel var der en forskel…… Flyttekasser på gangen og i lærerværelset vidnede om, at noget var i gære. Det langsomt oparbejdede lærerbibliotek var nu pakket ned, det samme gjaldt computerne, som ellers lige var kommet online, efter en del opstartsvanskeligheder, og det var kun et spørgsmål om tid, inden vores vigtige værktøj: kopimaskinen også ville forsvinde. Kontoret var pakket ned, og sceneriet ledte tankerne tilbage til et par måneder tidligere, hvor skolen sidst lå i flyttekasser i forbindelse med, at Dansk Flygtningehjælp havde tabt udbuddetom danskundervisningsopgaven i Fredericia.

Undervisningen pågik denne fredag uberørt af, hvad der i øvrigt skete udenfor klasseværelserne. En kursist spurgte dog nøgternt om, hvornår de kunne forvente, at stolene og bordene blev flyttet fra lokalerne og undervisningen fortsætte på gulvet!! Møblerne blev dog først flyttet efter, at skoledagen var slut, så undervisningen kunne gennemføres på normal vis. Kursisterne og lærerne gik på weekend og mødte spændt mandag morgen på adressen Prangervej 111, hvor de nye lokaler stod klar til at starte undervisningen kl. 8.30.

Det var en meget stor fornøjelse at indtage de nye, lyse og venlige lokaler, og glæden hos både kursister og lærere var ikke til at tage fejl af, da faciliteterne mandag morgen blev inspiceret. Pladsen på Depotgården havde været trang, og det kunne med det samme mærkes, at den ekstra plads og luft gav et helt andet arbejdsklima. Kursisterne har nu også fået deres eget pauselokale, som summer af snak og liv i pauserne. Sidste nye skud på stammen er en kaffeautomat, hvor kursisterne kan købe forskellige varme drikke.

Det lyse og luftige indtryk forstærkes af glaspartierne, som danner væg ind til alle klasse-værelserne. I starten kunne kursisterne let distraheres, hvis der var megen trafik på gangen, men forbavsende hurtigt har alle vænnet sig dette nye ”look” og trives med at være bag en lukket dør og alligevel have føling med, hvad der sker i huset. En anden fordel for kursisterne er, at utålmodige venner fra andre klasser kan stå udenfor ”væggen” og med fagter gøre opmærksom på, at det er pause tid, hvis læreren i sin iver skulle have glemt det!!

I de nye lokaler har vi endvidere fået etableret et stort og dejligt Åbent Studiecenter, hvor antallet af computere netop er blevet fordoblet, så vi nu er oppe på 20. Åbent Studiecenter er et tilbud til alle kursister, som kan komme og modtage ekstra hjælp til danskindlæringen nu 3 gange ugentligt. Udenfor åbningstid benyttes Studiecenteret i forbindelse med den almindelige undervisning.

Den 27. april blev de nye lokaler officielt indviet ved en festlig reception, hvor såvel borgmesteren Thomas Banke som skolens forstander Dorthe Nielsen og afdelingsleder Inger Andersen holdt taler.

 

Lise Frederiksen, lærer i dansk som andetsprog

Indhold

02-06-2010 De statskontrollerede prøver i dansk

De tre danskuddannelser på sprogcentrene afsluttes med stats

02-06-2010 Mange kursister vil på plejehjem

Det lyder måske mærkeligt, at Sprogcentrets kursister ønsker

02-06-2010 Zumba på Sprogcentret

Blod, sved og …. masser af latter! – Disse ord beskriver nok

22-04-2010 Sprogcentret godt i gang i Fredericia

En dag i november – en næsten helt almindelig arbejdsdag i n

22-04-2010 Sprogcenter Vejle til Partnerskabsmøde i Finland

Sprogcenter Vejle var inviteret med til Finland i forbindels

22-04-2010 Sprogpraktik i foreninger

Hvor lærer man danskerne at kende, når man som udlænding fly

22-04-2010 Sprogpraktik trin for trin på Danskuddannelse 2

I gennem de sidste 3 år har vi på Sprogcenter Vejle år arran

22-04-2010 Grundtvig Learning Partnership

Projektmøde i Riga januar 2010

Som beskrevet i sidste numme

22-04-2010 At lære dansk når man taler tyrkisk

I foregående numre af … i dialog har vi hørt om det, der gør