SitemapSend mailPrint

Fra medicin til mennesker

Jeg er en 26 årig kvinde, der kommer fra Vietnam. Efter 12 år i folkeskolen gik jeg til de kurser, der var nødvendige for at lov til at læse videre på universitetet, Disse var matematik, biologi og fysik, som jeg dygtiggjorde mig i. Da jeg også interesserede mig i de fag, begyndte jeg farmakonom-uddannelsen, der tog 2,5 år, hvor fik jeg en stor viden om sygdomme, medicin og forebyggelse.

Det praktiske herved var, at jeg kunne bruge det jeg lærte til at passe på min families daglige sundhed, og at jeg ville kunne få et job som apoteks-assistent. Jeg var så heldig at blive optaget på Can Tho universitetet, og de enkelte kurser blev efterhånden afsluttet med en eksamen, så jeg var færdiguddannet og klar til at søge job.

Men jeg brugte aldrig min uddannelse, idet jeg begyndte at interessere mig for økonomi, som man netop kunne tage bachelorgraden i på det samme universitet, og efter fire års yderligere uddannelse indenfor en række fag i virksomheds- og bankøkonomi samt offentlig forvaltning tog jeg eksamen og kunne arbejde som revisor, noget som var blevet mit drømmejob.

Efter endt uddannelse så jeg på et tidspunkt en jobannonce i den lokale avis en stillingsannonce vedr. en revisor med ansættelse i en bank. Så gik jeg i gang med ansøgningen, og kort tid efter fik jeg jobbet, der var på fuld tid i byen Dong Thap Vietin. I banken bestod mit daglige arbejde i at sørge for at servicere kunderne med regnskaber, rådgive og overføre penge til diverse konti. Jeg fik mange gode kontakter via mit spændende arbejde i banken, og jeg var rigtig glad for det hele.

Det var gennem min søster, som bor i Danmark, at jeg lærte min kommende mand, Jens, at kende. Vi blev efter et stykke tid gift i Vietnam, og vi besluttede os for, at jeg skulle flytte til Danmark, og det gjorde jeg så i 2007. Således bor vi nu sammen oppe i Mølholm. For at lære det danske sprog går jeg til dansk på Danskuddannelse 3, og her er jeg godt tilfreds med at være en af kursisterne på Sprogcenter Vejle. I november i år afslutter jeg så med eksamen, PD 3.

På grund af min viden om sygdomme, medicin samt vores tradition med at yde de ældre stor respekt, så har jeg taget den beslutning at gå videre indenfor omsorgsområdet. I 2010 vil jeg derfor starte på sosu-hjælper uddannelsen i Fredericia eller Vejle. Det gode ved den er, at den kan videreudbygges, så man kan blive sosu-assistent og sygeplejerske. På den måde er jeg næsten sikker på, at uddannelsen bringer succes til mig.


Ahn Olesen