Danskprøver
De afsluttende statskontrollerede prøver foregår to gange om året - i maj/juni og november/december.
Alle prøver består af en mundtlig og en skriftlig del og omfatter fire områder: læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation.
Prøverne giver landsdækkende kompetence i dansk sprog, så udlændingen bl.a. kan klare kravene til dansk i det danske samfund, herunder de krav til dansk, som stilles for at få beskæftigelse eller påbegynde anden uddannelse og opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret (statsborgerskab).
Indfødsretsprøven
Hvis man ansøger om dansk statsborgerskab, skal man dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.