Siden vi startede med tilbuddet om sprogpraktik som et projekt i foråret 2007, har mange af vores kursister haft gode erfaringer og oplevelser med at være i sprogpraktik. For flere af vores højtuddannede kursister har det været vejen til job indenfor det område, de var uddannede til hjemmefra.
Sprogpraktik er et tilbud til de kursister, der i forvejen taler et forståeligt dansk, og som har lyst til at prøve sig selv yderligere af sprogligt og fagligt i en konkret sammenhæng udenfor Sprogcentret.
Som udgangspunkt skal det sproglige niveau ligge på det, der svarer til
DU3 modul 3, DU2 modul 4 og DU1 modul 5/6
Sprogpraktikken er meget fleksibel, og tilrettelægges så den passer for både kursist og virksomhed. Det kan være alt fra 3 dage til flere måneder - men pratikken varer kun så længe som begge parter finder det relevant. Der er ikke løn under sprogpraktikken.