Sprogcenter Vejles jobguide hjælper Sprogcentrets kursister, hvis de har brug for
- vejledning om job eller uddannelse
- hjælp til jobsøgning og udformning af CV
- sprogpraktik
- kompetenceafklaring
- uddannelsesvurdering
- en snak om muligheder
Det kan være svært at overskue mulighederne for job og uddannelse, når man kommer til et nyt land med et nyt sprog - og her hjælper jobguiden gerne med at give et overblik og snakke om, hvilke muligheder der kunne være.
Hvis man allerede er afklaret, kan det være man har brug for hjælp til at få rettet sit CV til på dansk - eller tips til, hvad man kunne skrive i en ansøgning.
En anden mulighed er sprogpraktik, som er et tilbud til de kursister, der er kommet godt igang med dansk og taler det på et rimeligt niveau.
Jobguiden formidler sprogpraktikker, som passer til den enkelte og giver mulighed for, at man kan øve sproget i en konkret sammenhæng og samtidig lære en arbejdsplads at kende.
Vi ser, at sprogpraktikken er et effektivt skridt på vejen til job.